Vi bruger Cookies!     

         
 X     
gratishistorier

Stefan Frellos historier på nettet


Den Lilles Store Forvandling

 

af

Lene Britt Sørensen

 

Det var en dyster morgen, og stormen hylede faretruende. Det var dagen, hvor Den Lille skulle fødes. Det var, som gav vejret et varsel for, hvordan Den Lilles liv ville forme sig. For de næste mange år af Den Lilles liv ville blive fyldt med mørke og fare.

Det begyndte ellers så godt, for i det øjeblik Den Lille blev født kom der et solstrejf og stormen blev stille et øjeblik. Den Lilles forældre kiggede kærligt og stolte på ham.

Det første stykke tid af hans liv var fyldt med glæde og lykke. Så begyndte det så småt at vende. Først var det små problemer, men de små problemer blev hurtigt store. Han røg ud og ind af hospitalet, og blev mere og mere gennemsigtig at se på.

En dag gik det helt galt. Han sank ind i glemslen. Der inde skulle han ikke være for længe, for så kunne han ikke komme tilbage til livet.

Han blev reddet fra glemslen af et par stærke arme. Den Lille så ikke, hvem de stærke arme tilhørte.

Den Lille blev hurtigt rask igen, men nu kunne et enkelt vindpust gøre ham syg. Den Lilles liv var forandret. Mange børn og voksne, som han kendte godt, begyndte at kigge på ham, som om han var en fremmed. Ja at have været inde i glemslen kunne gøre en meget ked af det.

De fleste glemte efterhånden Den Lille, og Den Lille blev mere og mere ensom, og en dag var han den ensomste i hele verden. Derfor gik Den Lille ud for at svømme, for en svømmetur plejede at gøre ham glad. Midt ude på søen kunne Den Lille mærke at han blev træt, og at han blev endnu mere ked af det, og lige pludselig kunne han ikke svømme mere. Han sank dybere og dybere ind i glemslen. Denne gang var han endnu længere tid i glemslen. I sidste øjeblik blev han reddet af et par stærke arme, og han hørte en blid hvisken i øret, ”kom med tilbage”. Heller ikke denne gang så Den Lille, hvem de stærke arme og den blide stemme tilhørte.

Den Lille overvandt hurtigt trætheden, men hver gang Den Lille hørte lyden af vand, ja selv den mindste dråbe, blev han træt og ensomheden lagde sig som en tung dyne over ham. Den Lille kunne derfor ikke mere svømme i søen. Til sidst vidste Den Lille ikke, hvad han skulle lave for bare at opleve lidt glæde. Nu var ensomheden ikke hans eneste ledsager. Han var også træt hele tiden. Da han var så træt, opholdt han sig for det meste i sin seng.

Så en morgen vågnede Den Lille ved at solen skinnede på hans kind. Den Lille fik lyst til at se søen bare en gang igen. Den Lille gik af sted i det smukkeste solskinsvejr, men på vej ned til søen trak skyerne sig sammen og det begyndte at blæse voldsomt. Pludselig flængede et kæmpe lyn himlen og kastede Den Lille til jorden. Ja lynet kastede faktisk Den Lille dybt ind i glemslen, så dybt at der ikke syntes en vej tilbage.

Den Lille blev overvældet af tristhed over han ikke fik set søen en sidste gang inden han for altid sad fast i glemslen.

Så sluttede mørket sig om ham, og hans livsflamme blev svag.

Så pludselig mærkede Den Lille de stærke arme om sig, og hørte den blide stemme som hviskede ”kom med tilbage” og da Den Lille lukkede øjnene op så han ind i et nærmest magisk øje. Når han kiggede ind i øjet kunne han mærke, at hans livsflamme blussede op igen, og at han fyldtes med glæde. Han kunne næsten ikke tage blikke fra det magiske øje. Til sidst fik han dog set, hvem det magiske øje tilhørte. Det var en gådefuld skikkelse. Hvem er du spurgte Den Lille? Jeg er Drømmeridderen, sagde skikkelsen. Var det også dig, der reddede mig de 2 andre gange?

Det har været nogle af mine hjælpere, for de 2 andre gange, sad du ikke fast i glemslen. Jeg er den eneste, som kan redde et menneske ud af glemslen, og jeg kan kun redde de mennesker, der har et stærkt ønske.

Jeg kan ikke huske mit ønske, siger Den Lille. Dit ønske var at se søen igen, siger Drømmeridderen.

Nå ja.

Hvordan bliver man din egentlig din hjælper, ville Den Lille vide. 

Du skal gøre, det du drømmer om, så skal du gå ud og smile til verden, for så vil andre mennesker igen opdage at du er her. Derefter skal du øve dig i at opdage de ensomme mennesker, så skal du smile til dem, for på den måde at holde dem ude af glemslen.

Den dag du er klar til at blive min hjælper, vender jeg så tilbage til dig.

Den Lille mærkede jorden mod sin ene kind og solens varme stråler mod sin anden kind. Han åbnede øjnene og så at Drømmeridderen var væk. Så smilede han for sig selv, rejste sig og gik ned til søen og tog en svømmetur. De næste mange år gjorde han alt for at blive Drømmeridderens hjælper. Så en dag da Den Lille var blevet voksen så han Drømmeridderen igen.

Nu er du klar til at være min hjælper.

Nu var Den Lilles STORE forvandling sket.

 

Slut

Opdateret 19/06/2014