Vi bruger Cookies!     

         
 X     
gratishistorier

Stefan Frellos historier på nettet


LinealManden

 

Da LinealManden kom til byen, blev alt forandret.

          LinealManden lignede ellers en ganske almindelig mand, bortset fra at han manglede alle tænderne i overmunden, hvad der gav ham et usædvanligt spidsnæset udseende. Men det skulle snart vise sig, at han var alt andet end almindelig. Han havde en lineal. Nu skulle man jo ikke tro, at det var særligt ualmindeligt at have en lineal. Alle, der har gået i skole, har jo haft en lineal. Javel, men denne her lineal var noget helt for sig selv.

          En almindelig lineal kan kun måle, hvor langt eller højt noget er. Hvis man prøver at bruge en lineal til at måle, hvor varmt det er, vil man hurtigt få at se, at det er helt umuligt. Denne her lineal kunne nu heller ikke måle, hvor varmt det var; men den kunne måle så meget andet. Det sagde LinealManden selv; og han måtte jo vide det, for han havde selv konstrueret linealen.

          “Med denne lineal,” sagde han, “kan jeg måle næsten alting.”

          “Kan det nu passe,” tænkte Statsministeren. Og fordi han var Statsminister, var det vigtigt for ham at følge med i alt nyt, der viste sig. Derfor befalede han LinealManden at komme op og demonstrere sin pragtfulde opfindelse.

          LinealManden gjorde selvfølgelig, som Statsministeren sagde. Han mødte op i statsministeriet og sagde, at han var blevet indbudt af Statsministeren selv til at demonstrere sin pragtfulde opfindelse: Linealen, der kan måle alting. Vagten ved døren sagde: “Ligeetøjeblikminherre,” tog en telefon, ringede et nummer, sagde ja og nej et par gange i røret og henvendte sig så til manden: “Tredjekontorpåhøjrehånd,” sagde han og pegede ned ad en gang. Ved tredje kontor på højre hånd stod en anden vagt. “Værsågod-atkommeindenfor Statsministerenventerdem,” sagde vagten, åbnede døren og trådte til side, så LinealManden kunne komme ind.

          Statsministeren rejste sig forventningsfuld fra sin kontorstol og gik manden i møde, da han kom ind.

          “Min gode mand,” sagde han. “Det er kommet mig for øre, at De har en gjort en ganske uforlignelig opfindelse, der vil gøre livet bedre for alle mennesker. Den må jeg høre om. Det er netop mit arbejde at gøre livet bedre for alle mennesker.”

          LinealManden var klædt i en hvid kittel, havde store sorte hornbriller på og en masse forskelligtfarvede blyanter stikkende op af lommerne. Han holdt en mærkeligt udseende lineal i den ene hånd og en kugleramme i den anden.

          “Ja - det har jeg,” sagde han. “Fra nu af behøver man aldrig mere gætte sig til nogetsomhelst. Denne her lineal kan måle alle menneskelige egenskaber. Ved hjælp af linealen og denne algoritmekalkulator -” han holdt kuglerammen frem, “- kan man regne ud om et ægtepar passer sammen eller hellere skulle lade sig skille. Man kan beregne, om mennesker er lykkelige. Om de føler sorg, glæde, kærlighed eller andre interessante eller unyttige ting. Man kan måle på et maleri, om det er stor kunst eller noget klatværk. Man kan endvidere vurdere kvaliteten af litterære værker. - Altså bøger,” forklarede han, da Statsministerens så forvirret på ham.

          “Men man skal passe på,” fortsatte han. “Det kræver stor viden og dygtighed at bruge linealen. Man skal også vide præcist, hvordan målingerne skal anvendes i algoritmekalkulatoren, ellers vil man få de helt forkerte resultater.”

          “Jamen det var dog frygteligt interessant. Kan De ikke vise mig, hvordan den fungerer,” spurgte Statsministeren.

          “Joda - nu skal De se.” LinealManden studerede grundigt Statsministerens ansigt og krop. Statsministeren blev helt utilpas ved at blive iagttaget så omhyggeligt. Så tog LinealManden sin lineal frem. Han målte Statsministerens hoved på kryds og tværs: ansigtets højde, læbernes tykkelse, afstanden mellem øjnene o.s.v. Hver gang han havde målt, skrev han resultatet ned, mens han mumlede underlige ord som ‘krumnings-kvalitet’ ‘intensitetsværdi’ og ‘spekulationspotentiale’. Så gav han sig til at flytte rundt på kuglerne på sin kugleramme. Han kiggede på sit papir, skrev lidt flere tal, flyttede igen lidt rundt på kuglerne og udbrød så endelig:

          “36½, resultatet er 36½!”

           “36½, javel! Og hvad betyder så det?” spurgte Statsministeren usikkert.

          “Det betyder, at De er særdeles velegnet til at være statsminister,” svarede LinealManden. “Faktisk er 36½ det bedste resultat, man kan opnå, hvis man netop vil være statsminister. Tillykke!”

          “Tak!” Statsministeren var helt paf over det forbløffende resultat.

 

Næste morgen indkaldte Statsministeren hele regeringen til møde. Eneste punkt på dagsordenen var LinealMandens fantastiske lineal. Statsministeren redegjorde for, hvor fremragende et værktøj den slags linealer ville være for landet. Hvis det passede, hvad LinealManden sagde, at den også kunne bruges til at vurdere, hvor glade og lykkelige mennesker var, samt hvad der var god og dårlig kunst og mange andre ting, ja så var der jo næsten ingen ende på hvilken gavn, man kunne få af den.

          Ministrene var skeptiske. Cirkusministeren mente, at det lød meget usandsynligt, at en lineal skulle kunne måle den slags ting.

          “Jamen - han har også en algoritmekalkulator,” oplyste Statsministeren. “Det er egentlig den, der foretager beregningerne. Og iøvrigt sagde han, at det krævede stor ekspertise at bruge både linealen og kalkulatoren.”

          Joh - Cirkusministeren måtte jo indrømme, at det med ekspertisen, det lød ganske overbevisende. Overskudsministeren var af den mening, at måling af tings sande værdi var en uvurderlig og fremragende egenskab af stor økonomisk og økumenisk betydning. Begrebsministeren bemærkede, at det var vigtigt, at hele regeringen kunne få en prøve på LinealMandens kunnen.

          Statsministeren indvilgede i, at indkalde LinealManden til en demonstration af linealens fantastiske egenskaber. Han ville straks kontakte ham og bede ham møde næste dag.

          Da LinealManden næste dag mødte op i statsministeriet, var hele regeringen igen forsamlet. Foruden Statsministeren, Cirkusministeren, Overskudsministeren og Begrebsministeren, var Afbudsministeren, Forvirringsministeren, Ministeren for Køkken og Bad samt Akuratesseministeren til stede. Alt i alt en imponerende forsamling af rigets mest ihærdige mænd og kvinder.

          LinealManden fik besked på, at han nu skulle vurdere hver enkelt ministers evne til at passe sit ministerium. Han målte, skrev ned, flyttede rundt på kuglerne på algoritmekalkulatoren, foretog flere målinger, sammenlignede, betragtede og studerede de syv ministre meget grundigt. Efter endnu flere beregninger, sammenlægninger og overvejelser, kom resultatet: LinealManden var nået frem til, at netop disse syv personer havde netop de egenskaber, der skulle til, for at besidde netop de ministerposter, som hver især havde.

          Dette særdeles overraskende og positive resultat glædede dem alle sammen overordentligt meget. Det vil sige - Cirkusministeren var nu lidt tvivlende overfor, om nu også Ministeren for Køkken og Bad var så god til sit arbejde, som LinealManden sagde; men klogeligt holdt hun sin mund. Ligesom Akuratesseministeren på sin side ikke nævnede sin tvivl med hensyn til Overskuds- og Forvirringsministrenes evner.

          Det var således konstateret uden for al rimelig tvivl, at LinealManden var intet mindre end genial i sin vurdering af menneskers egenskaber. Han blev derfor øjeblikkeligt ansat som statsministeriel personvurderingsekspert med ret til at bære kasket med emblem. Han skulle vurdere ansøgere til alle væsentlige offentlige stillinger i landet, og anbefale hvem der skulle ansættes.

          LinealManden var godt tilfreds. Det var netop, hvad han havde ønsket. Han oplyste den forsamlede regering om, at han, i sin vurdering af sig selv, var nået frem til, at et sådant embede ville være det, han var allerbedst egnet til.

          Da mødet således havde resulteret i alles utilslørede tilfredshed, gik ministrene hver til sit, stolte over at have foretaget en så klog og afbalanceret beslutning. LinealManden fik anvist et kontor. Og da han havde klaget over kontorets ringe størrelse og indretning og havde fået et andet, der var tre gange så stort og med tre gange så mange og tre gange så dyre møbler, var han også tilfreds og kunne begynde sit vigtige arbejde.

 

Statsministeren blev dog efterhånden i tvivl om, hvorvidt man nu også udnyttede LinealMandens fortræffelige evner tilstrækkeligt. Han havde jo sagt, at han kunne måle mange andre ting end folks kvalifikationer. Han kunne jo for eksempel angiveligt finde ud af, hvor tilfredse folk var med deres liv. Det er meget vigtigt for en statsminister at vide, hvor tilfredse folk er. Hvis de er utilfredse, risikerer statsministeren nemlig, at de ikke stemmer på ham ved næste valg, og så holder han hurtigt op med være statsminister.

          En dag kaldte Statsministeren derfor LinealManden ind på sit kontor. Efter at være blevet vist ind med et “Værsågodatkommeindenfor,” af vagtmanden, lukkede LinealManden døren bag sig og spurgte, hvad Statsministeren ville ham.

          “Jo ser De, kære personvurderingsekspert,” startede Statsministeren. “Det ville være til stor nytte for mig, hvis jeg vidste, hvor tilfredse folk er med mig som Statsminister. En ting er, at jeg er meget egnet til mit arbejde; men det er jo ikke sikkert, at folk ved det. Kan De ikke foretage en analyse af folks mening om mig?”

          “Intet er lettere,” erklærede LinealManden. “Jeg skal blot have fat i 10 gennemsnitsmennesker og foretage nogle få beregninger på dem; så ved jeg med sikkerhed, hvor stor tilfredshed der er med Dem som statsminister.”

          “Jamen, så gå blot i gang,” sagde Statsministeren.

          LinealManden gik ned på gaden og fandt ti almindelige mennesker, som han opmålte på kryds og tværs. Så låste han sig inde på sit kontor i nogle timer, mens han foretog sine beregninger. Hen på eftermiddagen bankede han på døren til Statsministerens kontor, blev lukket ind og sagde, at nu havde han resultatet.

          “Lad mig så høre,” sagde Statsministeren.

          “De er overordentlig populær,” sagde LinealManden. “Mine beregninger viser, at 78% af befolkningen er tilfredse eller overordentlig tilfredse med Dem som statsminister. Der er ingen risiko for, at de taber det næste valg.”

          Den besked glædede naturligvis Statsministeren, og han gav øjeblikkeligt LinealManden lønforhøjelse, hvad der vel også kun var rimeligt.

 

LinealManden var dog ikke helt tilfreds. Efter at have arbejdet som statsministeriel personvurderingsekspert i nogen tid, blev han træt af det og sagde sin stilling op. Statsministeren var meget forbavset.

          “Jeg troede, at det netop var den stilling, De selv havde fundet ud af, at de egnede dem allerbedst til,” sagde han.

          “Jo - men tingene har ændret sig,” sagde LinealManden. “Mine øjeblikkelighedsværdier er steget væsentligt på det seneste, uden at mit eleganthedsindeks er fulgt med op. Sammenholdt med at mine totalfasttal er faldet noget, må jeg konstatere, at arbejdet som personvurderingsekspert ikke til fulde udnytter mine nyerhvervede evner.”

          “Øhh -” sagde Statsministeren, og LinealManden gav ham fuldstændig ret.

          Da de således var blevet enige - uden at Statsministeren dog helt var klar over, hvad de var enige om - udbetalte Statsministeren en ganske betragtelig sum penge til LinealManden som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. LinealManden afleverede sin kasket, gav Statsministeren hånden og forlod kontoret.

 

LinealManden satte en annonce i avisen:

 

 

Personlig rådgivning

 Tidligere statsministeriel topembedsmand

tilbyder rådgivning i alle vigtige personlige spørgsmål.

 For eksempel:

Ægteskabsrådgivning

Økonomisk rådgivning

Psykologisk rådgivning

 

 

          Det blev en gigantisk succes.

          Alle mulige mennesker, der havde et problem, opsøgte LinealManden og fik hans gode råd. LinealManden opmålte dem på kryds og tværs med sin lineal, eller sin ‘Linjebemåler’ som han nu kaldte den, og foretog indviklede beregninger på sin algoritmekalkulator. Han tjente styrtende med penge, for alle mennesker har jo problemer, og de fleste er villige til at betale andre for at få dem løst.

          Da LinealManden havde tjent så mange penge på sin rådgivningsvirksomhed, som han syntes, han havde brug for; lukkede han sin forretning og hængte et skilt på døren. ‘Midlertidigt lukket på grund af indtrufne omstændigheder’ stod der. LinealManden rejste sin vej. Der var ingen, der vidste, hvor han blev af. Alle savnede ham meget; han havde jo altid svar på rede hånd.

 

Du har selvfølgelig for længst regnet ud, at LinealManden var en svindler. Det var nok også derfor, han havde så travlt med at komme af sted, før folk opdagede, at hans gode råd måske ikke var så gode alligevel. Men tag dig i agt. Du kan aldrig vide, hvad LinealManden finder på næste gang, eller hvor han dukker op.