Vi bruger Cookies!     

         
 X     
gratishistorier

Stefan Frellos historier på nettet


Børnenes Bedste BandeBog

 

Ukvemsord, skældsord og øgenavne i lange baner

 

 

Indhold

 

Nedsættende betegnelser (øgenavne)

Forstærkende udtryk

For-ord

Egentlige bandeord

Talemåder

Andre udtryk

 

 

Kilder

 

Politikens synonymordbog

Politikens slangordbog

Gyldendals, Talmåder i dansk

Retskrivningsordbogen

Kristian Kristiansen: danske øgenavne (Lademann)

Diverse Tintin-hæfter

Egon Olsen fra Olsen-banden

Hvad der sådan hænger ved


 

Forord til børnene

 

Denne bog er tænkt som inspiration til alle jer, der kan li’ at bande; men som har svært ved at finde på nye ord. Den er delt op i fem afsnit: Nedsættende betegnelser; Forstærkende ord; For-ord; Bandeord og Talemåder.

 

Første afsnit er en liste over knapt 900 nedsættende betegnelser; det vil sige ord, der kan bruges, når man vil fornærme en person, man ikke kan li’ eller som man er sur på.

          Nogle af dem er beskrivende og bør derfor mest bruges på bestemte typer af personer. For eksempel vil det ikke være relevant at kalde en person for ‘brilleabe’ med mindre vedkommende faktisk bruger briller; ‘arrigtrold’ bør selvfølgelig også kun bruges om folk, der rent faktisk er arrige.

          Andre er mere generelt anvendelige som for eksempel ‘fæ’ ‘bonderøv’ ‘dumpap’ eller ‘analfabet’ der bare betyder, at man synes personen er dum. Og hvem er ikke det engang imellem.

 

Andet afsnit er en liste over cirka 350 forstærkende udtryk, der kan bruges foran ordene i den første liste. For eksempel kan man sige ‘fladpandet fæ’ ‘dement dumpap’ eller ‘bøvet bonderøv’ hvis man vil understrege, at personen virkelig er meget dum. Man skal dog tænke sig om; ‘barbarisk bonderøv’ eller ‘dum dumpap’ er ikke særligt vellykkede udtryk.

 

Tredje afsnit er en liste over knapt 50 ord, som jeg har kaldt ‘For-ord’. Det er ord, der kan sættes sammen med ordene i første og andet afsnit for at forstærke virkningen.

          Brugt foran et nedsættende ord kan man for eksempel sige ‘andengenerations-analfabet’ for at antyde, at personen ikke bare er dum; men at det er noget, han har arvet. En særligt udsøgt fornærmelse hvis personens far eller mor er professor eller lignende.

          Brugt foran et forstærkende udtryk kan man for eksempel sige ‘snotflamberet’ og sætte det sammen med et ord fra første afsnit og få for eksempel ‘snotflamberet pulverheks’. Mulighederne er næsten uendelige; men ikke alle sammensætninger er lige sjove. Prøv dig frem og øv dig på forskellige muligheder, før du fyrer dem af.

 

Det fjerde afsnit er de egentlige bandeord som for eksempel ‘sgu’ og ‘satan’. De kan bruges i næsten enhver sammenhæng, når man vil understrege noget. Her er der tre grupper. ‘Almindelige bandeord’ ‘Flere ord sammen’ og ‘Sammensatte bandeord’. De Almindelige bandeord og gruppen med flere ord sammen kan bruges som de er i de fleste sammenhænge. De ‘Sammensatte bandeord’ består af to dele, der kan sættes sammen, som man vil. Systemet for de sammensatte bandeord er følgende: man tager et ord fra den øverste liste, for eksempel ‘kraf-’; og et fra den nederste, for eksempel ‘-sparkemig’ og sætter dem sammen til ‘kraftsparkemig’. Der er flere muligheder, end du nok lige forestiller dig. Faktisk har jeg regnet ud, at der er i alt 200 muligheder, og du kan sikker finde på flere ord til listen over både første og andet led.

 

Tilsammen bliver mulighederne næsten uendelige. Især hvis du bruger ord fra flere lister samtidig, som for eksempel: “Du er fanden tryne, hakke og brodere mig den mest fordømte, snotflamberede andengenerations-analfabet, der kan gå på to ben.”

 

Det sidste afsnit består af mere end 200 talemåder. En talemåde er en fast vending, hvor der gerne bruges billedsprog, altså at ordene betyder noget andet end deres umiddelbare betydning. Når man siger ‘rend mig røven’ er det jo ikke fordi, man faktisk vil have, at den man taler til skal trampe på ens røv.

          Jeg har ikke forsøgt at forklare, hvad de enkelte udtryk betyder. For det første bliver det alt for kedeligt med alle de forklaringer, og for det andet tror jeg, at du sjældent vil være i tvivl. Selvom man ikke kender en talemåde, kan man alligevel næsten altid forestille sig, hvad den betyder.

          Talemåderne er delt op i grupper, der betyder sådan cirka det samme. Du skal ikke tage grupperne altfor alvorligt. Det er bare for at gøre det nemmere at skifte en talemåde ud med andre.

          I nogle tilfælde kan man blande de enkelte ord i talemåderne sammen på nye måder. For eksempel står der: ‘Knap arret’ og ‘Luk røven’. Der kunne lige så godt have stået: ‘Luk arret’ og ‘Knap røven’, i begge tilfælde betyder det selvfølgelig: ‘ti stille’.

          Der findes selvfølgelig langt flere talemåder end dem, jeg har taget med her. Jeg har kun taget dem med, der indeholder et eller flere bandeord. En talemåde som ‘læg hovedet i blød’ er måske meget sjov; men der er ikke meget banderi ved den. Hvis du er specielt interesseret i at kende nogle flere talemåder, kan jeg anbefale ‘Talemåder i Dansk’ fra Gyldendal.

 

Som et lille tillæg er der en kort liste over udtryk som egentlig ikke er bandeord, men som alligevel bliver brugt på samme måde som bandeord. Hvis du er sammen med nogen, der bliver meget sure eller kede af det, når du bander, kan du jo bruge nogle af disse ord i stedet for de rigtige bandeord. Men det bliver nu lidt kedeligt i længden.

 

En type ord, der ikke er taget med, er de egentlige slangord. Selvom nogen slangord, som for eksempel ‘patter’ om kvindebryster og ‘Det brune punktum’ om numsehullet, faktisk godt kan gå for at være bandeord, synes jeg alligevel ikke, at jeg ville tage dem med. Det skyldes, at der allerede findes flere slagordbøger, hvor man kan slå dem op, hvis man er specielt interesseret i at vide, hvor mange forskellige udtryk, der findes for ‘Bagdel’ eller noget andet lignende.

 

God fornøjelse med banderiet, bare klø på; men prøv at lade være med at genere nogen - med mindre de fortjener det, selvfølgelig.

 

Stefan Frello

 

 

Forord til de voksne

 

Denne bog indeholder en frygteligt masse bandeord og forskellige andre uhumskheder. Det er på ingen måde et videnskabeligt værk. Jeg har ingen forestilling om, at listerne i bogen er udtømmende, ligesom jeg heller ikke har foretaget studier af børns brug af bandeord, eller forsøgt at give en præcis og udtømmende definition på, hvad et bandeord egentlig er for en størrelse.

          Bogen er udelukkende blevet til udfra gennemgang af allerede eksisterende værker samt min egen hukommelse og hvad jeg sådan har opsnappet i tidens løb (se kildelisten). Der kunne sikkert findes langt flere ord og udtryk inden for hver kategori.

 

Banderi er en del af sproget, som de fleste børn elsker og de fleste voksne hader.

          Min hensigt med bogen er da heller ikke, at børnene skal bande mere, end de allerede gør i forvejen; men at deres banderi skal have en chance for at blive mere varieret og spændende at høre på. Der er ikke meget sjov ved en knægt på 7 år, der siger ‘sgu’ i hver anden sætning.

          Der er selvfølgelig en risiko for, at især oversigten over nedsættende betegnelser vil føre til at børnene giver hinanden øgenavne; men det tror jeg nu, at de vil gøre alligevel. Listen kan forhåbentlig føre til, at øgenavnene bliver sjovere og mere varierede og måske endda mere fantasifulde, end de ellers ville være.

          I øvrigt har jeg en bemærkning at gøre i forbindelse med det, jeg har kaldt ‘Nedsættende betegnelser’. Grunden til at jeg ikke har brugt ordet ‘øgenavne’ er, at et øgenavn faktisk ikke er helt det samme, som det denne liste indeholder. Et øgenavn er mere personligt, som for eksempel ‘PedalPeter’ om en mand, der altid kører på cykel, eller ‘Colgate Kate’ om en kvinde med et stort tandpastasmil. En glimrende, og meget underholdende, indføring i danske øgenavne kan findes i Kristian Kristiansens: ‘Danske øgenavne’ der er udkommet på Lademann.

          Det er mit håb, at bogen vil inspirere børnene til selv at finde på nye og spændende bandeord, som ingen har hørt før.

 

Vis lidt overbærenhed. Nøjes med at slå ned hvis det kammer over i ondskabsfuldt drilleri eller decideret mobning. Og så iøvrigt god fornøjelse. Jeg håber og tror, at de af jer, der ikke helt har glemt, hvordan det var at være børn, vil kunne more jer over bogen. Jeg morede mig ihvertfald gevaldigt med at skrive den.

 

Stefan Frello