Vi bruger Cookies!     

         
 X     
gratishistorier

Stefan Frellos historier på nettet


Blodøksen

 

“Det er da en udmærket økse, det der,” sagde hr. Sørensen. Og pegede på en lille kortskaftet økse. “Hvad koster den?”

          “Den er såmænd ganske billig,” sagde manden på loppetorvet. “Du kan få den helt gratis. Jeg kan ikke komme af med den. Der er ingen, der vil have en økse, der har været brugt til at slå fire mennesker ihjel med.”

          “Fire mennesker,” sagde hr. Sørensen. “Det er måske også lidt meget. Hvis det så kun havde været et - men fire.”

          “Ja, det lyder voldsomt. Det var en hel familie. Far, mor og to børn. Man fandt aldrig ud af, hvem der havde gjort det. Der var ikke stjålet noget. Øksen lå bare der ved siden af de fire døde mennesker. Det var meget mærkeligt.”

          “Nå, men jeg er ligeglad. Det er en udmærket økse, og hvis den er gratis, kan det jo ikke blive billigere. Jeg ta’r den.”

 

Da hr. Sørensen kom hjem med øksen, viste han den til sin kone, fru Sørensen.

          “Se her. Den fik jeg ganske gratis på loppetorvet.”

          “Jamen dog. Hvordan kan det være? Er der noget i vejen med den?”

          “Nej nej. Den fejler skam ingenting. Men han kunne ikke komme af med den, fordi der ikke var nogen, der ville have en økse, der har været brugt til at slå fire mennesker ihjel med.”

          “Fire mennesker. Det er måske også lidt meget. Nå, men pyt med det. Det er jo ikke øksens skyld.”

          Hr. Sørensen gik ud i skuret for at hugge brænde. Han fandt et godt stykke, satte det på huggeblokken og huggede.

          “Av,” lød det.

          “Hvad for noget,” sagde hr. Sørensen. “Hvem var det, der sagde “Av” ?”

          Da der ikke kom noget svar, tog han et nyt stykke brænde og huggede det over.

          “Av for pokker. Hold dog op,” lød det.

          Hr. Sørensen kiggede på øksen. Men den lignede en ganske almindelig økse. Der var ikke noget underligt ved den. Så kiggede han ud af døren til brændeskuret for at se, om der var nogen, der lavede grin med ham. Men der var ingen.

          Hr. Sørensen trak på skuldrene, tog et nyt stykke brænde og huggede det over.

          “Av for pokker. Nu er det nok,” skreg stemmen. Og så gik øksen fuldstændig amok. Den vred sig rundt, så hr. Sørensen ikke kunne holde fast, og så overfaldt den ham på det aller voldsomste. Den huggede løs imod ham, og da han forsøgte at forsvare sig med armene, huggede den bare armene af. Da han krøb sammen med hovedet imellem benene huggede den hans ben af. Til sidst huggede den løs på hans hoved og hans krop, så han blev fuldstændig hakket i stykker. Da hele hr. Sørensen var hugget i småstykker, faldt øksen til ro og lagde sig på gulvet.

 

Fru Sørensen kunne ikke forstå, hvor hendes mand blev af. Han skulle være kommet ind med brænde for længe siden. Hun kaldte ud i haven; men der var ingen, der svarede. Så gik hun hen til brændeskuret og bankede på; men der var stadig ingen, der svarede. Hun åbnede døren.

          Det var et forfærdeligt syn, der mødte hende. Der var spredt indvolde og arme og nem ud over det hele.

          Konen skreg, da hun så sin mand spredt ud over gulvet og smurt op ad væggene. Så så hun den blodige økse ligge der på gulvet.

          “Åhr, det er også den åndssvage økses skyld. Hvad skulle han også med den?” sagde hun og sparkede til den.

          Det skulle hun aldrig have gjort. Øksen for op og overfaldt hende. Den startede med at hugge benene væk under hende, så hun ikke kunne løbe sin vej. Så huggede den armene af hende og borede sig ind i hendes mave så indvolde og tarme og blod og alt muligt sprøjtede ud over det hele. Så huggede den hendes hoved midt over så hjernen faldt ud og sprøjtede op ad væggen. Alle fingrene blev hugget af og endte i hver sit hjørne af stuen.

          Da hr. og fru Sørensens børn et par dage senere kom for at besøge forældrene, fandt de dem myrdet og splittet ad. De tilkaldte selvfølgelig politiet med det samme; men desværre viste det sig at være helt umuligt at finde ud af, hvem der havde myrdet dem.

 

Børnene blev enige om at sælge huset. De fleste af forældrenes ting blev solgt på loppetorvet. Blandt tingene var en lille kortskaftet økse.