Vi bruger Cookies!     

         
 X     
gratishistorier

Stefan Frellos historier på nettet


En sæk kartofler

 

“Hvor skal I have kartoflerne?”

          Købmandens bud havde sat sækken på jorden. Han pustede stadig af anstrengelse efter at have båret den tunge sæk ned fra cyklen.

          “De skal ned i kælderen,” sagde konen i huset og pegede på kælderdøren. Købmandsbudet hankede op i sækken og slæbte den ned af trapperne.

 

“Hvor i alverden bliver Johanne af?” Konen i huset kiggede irriteret på Søren. “Jeg sendte hende ned efter kartofler for ti minutter siden; men hun er ikke kommet tilbage. Kan du ikke lige smutte ned og se, hvor hun bliver af? Sig, at hun skal skynde sig. Jeg skal i gang med at skrælle de kartofler nu, hvis maden skal være færdig, inden far kommer hjem. Du ved, hvor sur han bliver.”

          Søren dukkede sig lidt ved tanken om, hvor sur faren ville blive, hvis ikke maden stod på bordet, når han kom hjem.

          “Her pukler jeg hele dagen med de rådne brosten. Så forlanger jeg, at maden er på bordet, når jeg kommer hjem. Det er vel ikke for meget for langt.” Sådan plejede han at råbe, hvis ikke maden var færdig, når han kom hjem. Nogle gange kunne han også finde på at slå, fordi han var så gal. Søren skyndte sig ned ad trappen.

          Nede i kælderen stod kartoffelsækken. Johanne var ikke at se nogen steder; men ved siden af sækken stod den skål, hun skulle have haft kartoflerne i. Søren tænkte, at hun vel var stukket af, så han måtte hellere selv bære de kartofler op. Han åbnede sækken ...

 

“Hvor i alverden bliver Søren af?” Konen i huset kiggede irriteret på Maria, det yngste af børnene. “Jeg sendte ham ned efter kartofler for ti minutter siden; men han er ikke kommet tilbage. Han skulle finde ud af, hvorfor Johanne var så længe om det. Kan du ikke lige smutte ned og se efter, hvor de bliver af. Sig de skal skynde sig. Jeg skulle have været færdig med at skrælle de kartofler nu, hvis maden skal være færdig, inden far kommer hjem. Du ved, hvor sur han bliver.”

          Maria skyndte sig ned i kælderen. Hun skulle heller ikke nyde noget af farens raseri. Nede i kælderen stod kartoffelsækken. Johanne og Søren var ikke at se nogen steder; men ved siden af sækken stod den skål, der skulle have været brugt til kartoflerne. Maria tænkte, at de vel var stukket af, så hun måtte hellere selv bære de kartofler op. Hun åbnede sækken ...

 

Hvor bliver de børn dog af, tænkte konen i huset. Nu må jeg selv ned efter de kartofler. Hun gik ned ad kældertrappen. Der stod kartoffelsækken. Børnene var ikke at se; men skålen stod der ved siden af sækken. Hun tog skålen og åbnede sækken ...

 

Da manden kom hjem, var huset tomt. Køkkenet stod, som konen havde forladt det, børnene var ingen steder at se. Han råbte konens og børnenes navne; men ingen svarede. Så gik han rundt og ledte i hele huset. Først var han bare gal og sur og trampede i gulvet og råbte, at nu var det ikke sjovt længere, og hvis de ikke øjeblikkeligt kom frem, skulle han banke dem både gule og blå. Men efterhånden blev han bange for, hvad der kunne være sket, og hans kalden blev blødere og mere nervøs.

          Da han havde været hele huset igennem tre gange, kom han i tanke om kælderen. Han gik ned ad trappen. Dernede stod kartoffelsækken med skålen ved siden af. Han kiggede rundt i hele kælderen; men der var ingen at se. Ligesom tilfældigt åbnede han sækken ...