Vi bruger Cookies!     

         
 X     
gratishistorier

Stefan Frellos historier på nettet


En lille genvej

 

“Jeg tror vi skal til højre her,” sagde Morten. “Det er en genvej. Vi skal bare lige til højre her ved kirken, så kan vi skrå henover den tomme byggegrund, så er vi meget hurtigere hjemme.”

          “Min mor sagde altså, at jeg skulle gå lige hjem,” sagde Hans.

          “Det er også lige hjem,” svarede Morten. “Jeg siger jo, at det er en genvej. Jeg har gået den vej masser af gange. Man skal bare lige lidt til højre her ved kirken, så kommer man til en stor tom byggegrund. Den kan man skrå over, så kommer man ned til en lille villavej. Så skal man bare lige ned ad den, og så er man hjemme. Ellers skal vi hele vejen udenom. Det er meget længere.”

          “OK,” sagde Hans. “Hvis du er helt sikker på, at det er hurtigere.”

          De to drenge gik til højre, skråede over den tomme byggeplads og nåede ned til villavejen. Da de havde gået et stykke, nåede de til et kryds, hvor der lå en kirke.

          “Hvad skal vi nu?” spurgte Hans. “Jeg synes, vi har været her før. Bare vi nu ikke er gået i ring.”

          “Selvfølgelig er vi ikke gået i ring,” sagde Morten irriteret. Vi skal bare til højre her, så er vi hjemme. Jeg har jo sagt, at jeg har gået denne her vej masser af gange.”

          De to drenge gik til højre. Lidt efter kom de til en tom byggegrund.

          “Der kan du selv se, hvad jeg sagde,” sagde Hans. “Det er den samme byggegrund, vi har været over én gang.”

          “Vel er det ej. Det er et helt andet sted. Kom nu bare, vi er lige ved at være der.” Morten prøvede at lyde selvsikker; men han var nu også blevet lidt i tvivl, om det nu var den rigtige vej.

          De gik over byggegrunden og nåede en lille villavej.

          “Så, nu skal vi bare lige ned ad denne her vej, så er vi hjemme.”

          De gik ned ad vejen og nåede til et vejkryds, hvor der lå en kirke.

          “Der kan du selv se,” sagde Hans. “Det er det samme sted, vi har været to gange før. Lige dernede er byggegrunden og bag den villavejen. Vi er gået i ring. Jeg synes, vi skal gå til venstre; ellers kommer vi bare tilbage igen.”

          “OK, så gør vi det, hvis du tror, du er så klog,” sagde Morten irriteret.

          De gik til venstre. De krydsede jernbanen, gik langs med nogle tomme industribygninger og kom ud på en gade med høje huse på begge sider. Lidt længere fremme kom de til et vejkryds, hvor der lå en kirke.

          “Det var jo ikke en skid bedre,” sagde Morten triumferende. De var igen tilbage, hvor de var startet. Lidt til højre lå den tomme byggegrund.

          “Nå, men så må vi prøve at gå videre til højre i stedet for at skrå over byggegrunden,” sagde Hans. Nu var han for alvor ved at blive nervøs. Han skulle have været hjemme nu. Hans mor ville blive gal, hvis han kom for sent til aftensmad.

          De gik til højre. I stedet for at skrå over byggegrunden fortsatte de ligeud. De gik et langt stykke. Der var beboelseshuse og kontorbygninger på begge sider. De havde aldrig været i denne del af byen før, og vidste ikke længere hvordan de skulle komme hjem.

          “Vi er altså faret vild,” sagde Hans og var lige ved at græde.

          “Nej, vent nu lidt,” sagde Morten. Der står en mand nede ved det kryds der. Vi spørger ham om vej, så finder vi det sagtens.

          De nåede ned til krydset. Der stod ganske rigtigt en mand.

          “Undskyld,” sagde Morten høfligt. “De skulle vel ikke kunne sige os, hvordan man kommer til Solsortevænget?”

          “Jo,” svarede manden. Det er let nok. I skal bare til højre her ved kirken. Så kan I krydse over den tomme byggegrund. Så kommer I til en lille villavej. Den skal I lidt ned ad, så er I der.”

          Morten takkede manden, og de to drenge gik. Da de kom til byggegrunden stoppede de op. Det var den samme byggegrund, hvor de havde været to gange før.

          Morten og Hans kiggede på hinanden.

          “Jeg går altså ikke den vej én gang til.” sagde Hans.

          “Heller ikke jeg,” sagde Morten. “Kom, vi går tilbage og spørger, om der ikke er en anden vej.”

          De gik tilbage til krydset ved kirken. Manden var der endnu.

          “Undskyld,” sagde Morten. “Men er der ikke en anden vej?”

          “Jo da,” svarede manden. Så skal I lige ud her. Når I så kommer til rundkørslen, tager I vejen til højre, og så er det bare anden vej på højre hånd.”

          Morten og Hans takkede manden og gik. De nåede rundkørslen, tog vejen til højre, og gik et langt stykke. Da de nærmede sig anden vej på højre hånd, så de at der stod en mand ved krydset.

          “Så kan vi spørge ham, hvis vi ikke kan finde det,” sagde Hans. Morten nikkede.

          “Hvad søren,” sagde manden, da de nåede hen til ham. “Hvorfor kommer I nu tilbage, skulle I ikke finde Solsortevænget?”

                      Drengene kiggede sig omkring. Lige foran dem lå kirken. Lidt til højre lå den tomme byggegrund.