Vi bruger Cookies!     

         
 X     
gratishistorier

Stefan Frellos historier på nettet


Slangetunge

 

“Husk at vaske dine hænder, Ole. Vi spiser om fem minutter.”

          “Ja, mor.” Ole lusker ud på badeværelset, skrubber sæbe på neglebørsten og vasker sine hænder grundigt i varmt vand. Så tørrer han dem og går ud i køkkenet, hvor hans mor står.

          “Må jeg se.” Hans mor tager hans hænder og vender og drejer dem og kigger meget grundigt på neglene.

          “Og hvad kalder du så det der?” siger hun og peger på en lille smule snavs, der sidder under den ene negl. “Jeg kalder det skidt, Ole. Jeg vil ikke finde mig i, at du møder til middagen med møgbeskidte hænder.”

          “Nej, mor,” siger Ole. Han går ud i badeværelset og skrubber sine negle med neglebørsten.

          “Må jeg så se,” siger hans mor, da han kommer tilbage.

          “Der kan du se. Du kan jo godt vaske dine hænder rene. Hvorfor gør du det så ikke med det samme, så jeg ikke behøver at skælde dig ud?”

          “Undskyld,” mumler Ole.

 

“Få albuerne ned af bordet når du spiser. Hvor tit skal jeg sige det?”

          Oles far skubber til Ole, der skynder sig at tage albuen ned fra bordet.

          “Og lad så være med at smaske når du spiser.”

          “Det gør jeg da heller ikke,” protesterer Ole.

          “Du skal ikke sige din far imod,” siger Oles mor. “Når far siger, at du smasker, så er det fordi, du smasker. Og lad så være med at tale med mad i munden.”

 

“Har du læst lektier.” Oles mor stikker hovedet ind ad døren til hans værelse. Ole sidder med hovedet begravet i en matematikbog.

          “Jeg er i gang,” siger han.

          “Du må skynde dig at blive færdig. Du skal i seng om en time.”

          “Ja, mor.”

 

Det er nat. Månen skinner ind ad Oles vindue, den er næsten fuld. Han ligger vågen og tænker. Forsigtigt stikker han tungen ud ad munden og lader den sitre op og ned. Tungen strækker sig længere og længere ud af hans mund. Lang som en slange bliver den. Tungespidsen spalter sig og bliver til et slangehoved med spillende tunge og sylespidse tænder. Han trækker tungen til sig. Slangehovedet forsvinder, og han trækker igen tungen ind i munden.

 

 “Hvad er 27 % af 234? To decimaler og I må ikke bruge lommeregner.”

          Lærer Knudsen kigger ud over klassen. Der er kun to, der har hånden op. Ole og Jeanette.

          “Jeanette!”

          “63,18,” siger Jeanette.

          “Rigtigt,” siger læreren. Ole ærgrer sig. Han havde det rigtige svar, men læreren spurgte selvfølgelig Jeanette.

          “Og det sidste, 23 % af 401?”

          Ole regner. Han får hånden op lige før Mads, og længe før Jeanette og Sofie.

          “Ole?”

          “92,25!”

          “Nej, der er forkert. Mads?”

          “92,23!”

          “Rigtigt, Mads.” Læreren kigger på Ole og ryster på hovedet.

 

“Husk at tage skoene af ude i gangen.”

          “Ja, mor,” sukker Ole og tager skoene af ude i gangen. Så går han op ad trappen til sit værelse.

          “Og hvor tror du så, at du skal hen?” spørger hans mor. “Har du glemt opvasken.”

          “Nej, mor.” Ole går ned igen, går ud i køkkenet og begynder at vaske op.

 

Fuldmånen skinner ind ad vinduet. Ole ligger vågen. Han rejser sig forsigtigt fra sengen og lister ud på gangen. Forsigtigt lister han ned ad trappen. Han husker at springe det knirkende trin over og kommer ned uden at lave den mindste støj.

          Forsigtigt åbner han døren til forældrenes soveværelse. De sover begge to. Hans far snorker en lille smule, moren ligger bare og puster. Ole går hen til deres seng. Han bøjer sig over sin mors ansigt, åbner munden og stikker tungen en lille smule ud. Tungespidsen strækker sig ud i mørket, og snart viser slangehovedet sig. Med et lynhurtigt lydløst smæld bider slangen moderen i halsen og trækker sig tilbage lige så hurtigt. Moren sukker lidt og bliver så helt stille.

          Ole går om til farens side af sengen. Han bøjer sig over sin fars ansigt, åbner munden og stikker tungen ud. Tungen strækker sig ud i mørket og slangehovedet kommer frem. Lynhurtigt bider slangen faren i halsen. Han sukker og bliver så helt stille.

         

Lars har taget Oles taske og kastet den op i et træ, så den hænger på en gren. Ole står og hopper for at få den ned; men han kan ikke nå. Lars og et par andre drenge står og griner.

          Hr. Knudsen kommer hen og tager tasken ned og giver den til Ole.

          “Ole altså,” siger hr. Knudsen. “Hvordan kunne du da også finde på at smide din taske op i træet?”

          “Jamen, der var ikke mig, det var Lars,” forsvarer Ole sig.

          “Så Ole, ikke sladre,” siger hr. Knudsen.

 

“Hr. Knudsen. Må jeg godt lige snakke med Dem.” Ole er den sidste, der går ud af klassen, og hans matematiklærer ser undrende på ham.

          “Ja selvfølgelig. Hvad er der?”

          Ole går hen og lukker døren. Så går hen helt hen til hr. Knudsen, lukker munden op og stikker tungen lidt ud. Hr. Knudsen træder et lille skridt tilbage.

          “Ole, hvad er det, du laver?”

          Med et smæld bider slangen hr. Knudsen i halsen og trækker sig lynhurtigt tilbage i Oles mund.

          Ole går ud i skolegården. Jeanette står selvfølgelig og snakker med Sofie. De kigger på Ole, da han kommer ud. Så stikker de hovederne sammen og hvisker et eller andet og fniser. Ole går hen til dem.

          “Jeanette, må jeg godt lige snakke med dig, alene?”

          Jeanette ser underligt på ham. Så fniser hun til Sofie.

          “Selvfølgelig,” siger hun.

          De går ind på gangen. Egentlig må de ikke være inde i frikvarteret, med mindre det regner; men der er ingen lærere i nærheden.

          “Hvad vil du?” spørger Jeanette og ser afvisende på ham. “Hvis du vil spørge, om vi skal være kærester, kan du godt glemme det.”

          Ole går helt tæt hen til hende. Hun træder et skridt tilbage; men støder ind i væggen og kan ikke komme længere. Ole træder lidt nærmere, åbner munden og stikker tungen lidt ud ...

 

“Lars, må jeg lige snakke med dig, alene?” siger Ole, da han kommer ud i skolegården.

          “Om hvad? Tror du, jeg gider snakke med dig?” siger Lars, og de andre drenge griner.

          “Du tør måske ikke,” siger Ole udfordrende ...