Vi bruger Cookies!     

         
 X     
gratishistorier

Stefan Frellos historier på nettet


Virus

 

“Du bruger altså alt for meget tid ved den computer,” sagde Sørens mor. “Gå dog ud og leg. Det er dejligt vejr. Skal du ikke ud og spille fodbold eller sådan noget?”

          “Nej, jeg gider ikke,” svarede Søren. “Det er meget sjovere at spille ‘Total war hero’.”

          “‘Total war hero’, er det det sidste nye eller hvad?” spurgte hans mor. “Det lyder ærligt talt noget voldeligt.”

          “Nej, nej. Det er ikke særligt voldeligt. Prøv at se her.”

          Sørens mor kom hen og kiggede på skærmen, hvor en tank netop havde skudt en granat af. Granaten ramte en bygning, der lød et brag og røg og ild fyldte det meste af skærmen. Da røgen drev væk var bygningen fuldstændig faldet sammen.

          “Synes du ikke, det er voldeligt?” spurgte Sørens mor.

          “Det er da fedt,” svarede Søren.

          Hans mor rystede på hovedet og gik ud af hans værelse.

 

“Mor!”

          “Ja, hvad er der nu.”

          “Det er den forbandede computer. Den opfører sig helt bananas. Jeg fatter altså hat af, hvad der sker.”

          “Fatter hat?” Sørens mor var et stort spørgsmålstegn.

          “Ja altså, prøv at se.”

          Sørens mor kiggede på computerskærmen, hvor billedet var helt stille midt i en voldsom kampscene.

          “Se - den reagerer slet ikke. Det er lige meget, hvad jeg gør, så sker der ikke en skid.”

          “Så, Søren - dit sprog. Nå, men kan du ikke spørge far. Jeg ved ikke noget om computere.”

          “Det gør far sgudda heller ikke. Han lader bare som om.”

          “Nå ja. Men det er sikkert en virus eller sådan noget. Du downloader jo alt muligt underligt fra internettet. Kan der ikke være smuttet en virus eller orm, eller hvad man kalder det, med?”

          “Jeg har et virusprogram.”

          “Ja, men så ved jeg ikke, hvad der er sket. Jeg henter far.”

          Da Sørens far kom ind på hans værelse, skulle han selvfølgelig lade, som om han vidste en hel masse om computere.

          “Har du husket at opdatere dit virusprogram?”

          Der kom ikke noget svar. Søren sad helt stille og kiggede ud i luften, som om han ikke havde hørt, hvad faren sagde.

          “Har du husket at opdatere dit virusprogram? Hallo, Søren, er der nogen hjemme.”

          “Nå, hvad, øh ja. Ja, det har jeg gjort.” Søren vågnede op af sin døs.

          “Ja, men så ved jeg ikke, hvad der er galt. Du bliver nødt til at genstarte maskinen, og se om det hjælper.”

          Søren trykkede på genstart-knappen på computeren. Skærmen blev sort og snart efter begyndte den at blinke og en masse tal og bogstaver fór hen over den. Så startede styresystemet og kort efter et fejlfindingsprogram, fordi computeren jo var blevet slukket forkert. Lidt efter faldt skærmen til ro på det sædvanlige billede af skrivebordet.

          “Prøv så at starte spillet igen,” sagde Sørens far.

          Søren startede spillet, og det gik også fint. Det startede som det skulle, og han gik i gang med at spille. Men da han havde spillet et par minutter frys skærmbilledet igen.

          “Det var da mærkeligt,” sagde hans far. “Er du sikker på, at den ikke har fået en virus?”

          Pludselig begyndte spillet at køre videre.

          “Nå, nu er det åbenbart i orden,” sagde Sørens far. Men Søren svarede ikke.

          Faren kiggede på ham. Han sad fuldstændig stille og kiggede ud i luften.

          “Søren, hvad laver du. Hold nu op med det pjat. Nu er computerspillet jo i orden.”

          Søren rørte sig ikke og sagde ikke noget.

          Faren tog fat i Søren og ruskede ham.

          “Så vågn dog op knægt, hvad laver du.”

          Søren vågnede op af sin døs. “Øh hvad. Hvad laver du?”

          “Nå, det var godt, at jeg kunne få liv i dig. Jeg blev helt nervøs. Men se nu her. Nu er computerspillet i orden.”

          “Det er det da ikke. Det er helt frosset.” Søren pegede på skærmen, hvor spillet var stoppet netop som en lastbil var eksploderet og var blevet smidt flere op i luften.

          “Det var godt nok satans - øh pokkers - æh - det var da underligt,” sagde hans far. Han tog fat i musen og kørte den lidt rundt, og pludselig kom spillet i gang igen, og lastbilen faldt ned og splintredes.

          “Så, nu var den der igen.” Faren kiggede på Søren; men han var igen helt stiv. Faren ruskede i ham; men nu kunne han slet ikke få liv i ham.

          Imens kørte kampscenen på computerskærmen videre. Soldater løb rundt og skød til højre og venstre, kampvogne skød med granater, og huse og biler eksploderede.

          Først da faren slukkede for computeren, vågnede Søren op igen.

          “Man skulle næsten tro, at du selv havde fået en computervirus,” sagde faren. “Du sidder bare der og kigger, som om du er gået helt i sort.”

          “Hold dog på,” sagde Søren. “Mennesker kan sgudda ikke få computervirus.”

 

Næste morgen, kom Søren ikke ned til morgenmad. Faren gik op for at vække ham. Han skulle jo i skole, og det kunne ikke nytte noget, at han bare lå og snuede hele morgenen.

          Søren sad helt stille ved sin computer. Han lignede en figur hugget ud i sten. På skærmen udspillede sig en voldsom kampscene fra spille ‘Total war hero’.